PU Byggefuge 532
PU Byggefuge 532 er en hurtighærdende 1-komponent højelastisk polyurethanfugemasse, til fugning og tætning af ind- og udvendige fuger med store bevægelser.
Fugemassen er velegnet som ekspansionsfuge til store og små bygningselementer samt til traditionelt murværk, til fugning mellem karme og rammer samt mellem træ og murværk. Desuden velegnet til tætning af store frontpaneler, ikke-bærende ydervægge, samling af paneler mm.
PU Byggefuge 532 har god vedhæftning til de fleste bygningsmaterialer uden brug af primer. Primer 960 anbefales dog ved vedhæftning til materialer som pvc og aluminium, og Primer 961 til meget porøse overflader.
PU Byggefuge 532 har høj ældningsbestandighed og er overmalbar.